Til virksomheder
Vil I gøre noget konkret for frihed og demokrati – uden at det kræver en CSR-afdeling eller store armbevægelser?
Virksomheder kan bakke op om vores projekt på mange måder. En enkeltdonation eller et fast bidrag er naturligvis velkomment, men der er også mulighed for at gøre en forskel på måder, der både skaber stolthed internt og synlighed udadtil.
Her er nogle idéer:
Giv en donation – og fortæl om det. Støt med et engangsbeløb eller fast, og få et badge til jeres hjemmeside eller et opslag til LinkedIn.
Læg en krone på kaffen. Hvis I har en kaffekasse, drikkevarer i køleskabet eller en fredagsbar – så smid en ekstra krone eller to på og lad overskuddet gå til initiativet.
Sæt pantpengene fri. Stil en kurv eller kasse til pantflasker – og overfør beløbet til “Ukraine for folket” via MobilePay 57033.
Køb en (solidaritets)kage hos bageren. Sæt kagen i kantinen, print et skilt med vores MobilePay-nummer og kollegaerne donerer til en god sag, mens de spiser.
Invitér os til en personaledag, fredagsbar eller netværksaften – vi kommer gerne og fortæller om projektet og perspektivet.
Støt som virksomhed og få det med i regnskabet. Jeres støtte kan fratrækkes som sponsorat – men for os tæller det som solidaritet.
Har I en idé, der passer til jeres hverdag, branche eller kultur? Skriv til os, så tager vi gerne en snak.